Posted by: chefens on: maj 25, 2011
Efter vores barnedåb i søndags er der rigtig mange af vores gæster, som har rost maden til barnedåben helt op til skyerne, når de har ringet og sagt tak for sidst. Det er skønt med gode og glade tilbagemeldinger, og jeg skal nok sørge for, at dem der leverede maden, skal få alt den ros fra os og vores gæster.
Det er nu rart, at barnedåben er veloverstået, og vi glæder os til den forestående weekend, hvor den står på ren afslapning i det lille hjem. Jeg havde forestillet mig “en morfar” på terrassen under solsejlet, men det ser ikke just ud til at blive sommervejr, så det må blive en morfar på sofaen.
Hvis energien er til det, så må vi nok yde vores have lidt haveservice, da den har været noget forsømt her i foråret, så ukrudtet har haft frit spil til at brede sig og vokse sig stort.